Hvad er FFMM ?
FFMM - Foreningen For Moderne Modeltog, er stiftet i 2013 for modeljernbanefolk der gerne vil køre moderne modeltog fra 1980´erne og fremefter.
Vi har opdelt tidsperioderne efter epoke og materiel, og afvikler således vore arrangementer ud fra disse tidsperioder. (Læs mere om tidsperioderne her)
I FFMM arbejder vi ud fra FREMO normer om modulopbygning og bygger moduler til drift på modulanlæg. Dette gør at vi let kan tage modulerne med til andre arrangementer i ind- og udland.
Hvorfor FFMM?
Vi er en del personer som havde et ønske om en forening der kunne afvikle moderne kørsel efter FREMO normer på moduler. Det opnår vi gennem 2-3 arrangementer om året. Til disse arrangementer opstiller vi som udgangspunkt vore egne stationer og driftssteder. Vi indbyder dog også ligesindede til at deltage, så vi kan opnå større og flere muligheder for moderne drift.
Vi mødes jævnligt for at snakke planlægning, fremtidige projekter og almen togsnak.
Geografisk placering
FFMM er hjemmehørende i Kolding Kommune. Det er dog ikke afgørende for et medlemskab af FFMM at du bor i Kolding Kommune. Vi har medlemmer fordelt over det meste af Danmark.
Vi afholder vore foreningsmøder i KUC, Kolding Kommune Uddannelsescenter, Aagade 27, 6000 Kolding. Her stiller kommunen mødelokaler til rådighed, hvilket igen betyder mindre udgifter for foreningen.
Vore møder afholdes delvis eller helt virtuelt, alt efter omstændighederne.
KUC ligger i gåafstand fra Kolding Banegård.
Klubstandarder og Foreningsmål
Her finder du vore Klubstandarder og Foreningsmål